Praktfugl og Pedersen-Segunda har modtaget en skrivelse fra en engageret og forelsket læser. Vi gengiver det her (forkortet og anonymiseret af red., navnet er redaktionen bekendt):
"Min nyeste ven - og enkelte dage bedste - er en, jeg har mødt på wordfeud, som dukkede op som random player en dag for nogle uger siden. Vi har taget et spil hver dag og chattet gevaldigt. Vi har aldrig mødt hinanden og kommer heller aldrig til det. Alligevel har jeg det godt i hans selskab.
Og jeg spekulerer ikke over, om han måske er stjernepsykopat eller stalker eller iPhone-hacker, der vil lense mig for mine oplysninger. Eller en af de fupmagere, man har hørt om i nyhederne, der lokker store summer penge fra naive kvinder.
Han er der hver morgen, når jeg står op og siger godmorgen. Han siger godnat, inden han går i seng. Han roser mig, hvis jeg finder en særlig svær kombination af bogstaver. Vi spiller på dansk, har lige snuppet et par spil på engelsk og taler om at avancere til fransk? Ja faktisk tage alle sprog. Og så er vi gået fra almindelig scrabble til god gammeldags lir! Man kan faktisk sige, at vi er i færd med at tage vores forhold ?to another level??
Nogle dage fantaserer jeg om, at han i virkeligheden er Michael Birkkjær eller Nikolaj Coster-Waldau og at dette tilfældige møde over 90 bogstaver, vil blive starten på noget nyt og smukt og fint og rigtigt. Men IRL er en anden historie og jeg ved det. Så jeg bliver i drømmen. Og svarer undvigende, når han foreslår at mødes over et spil scrabble og en G&T IRL. Tanken om skuffelsen, hvis han viser at være 17 år og halvanden meter høj - eller Peter Lundins onde tvilling - er ikke til at bære .
Nå, det er vidst min tur. Hvorfor har jeg ikke en eneste vokal?"
Prakfugl og Pedersen-Segunda spørger, hvad det lige er, der gør, at en fuldstændig ubetydelig udveksling af ord kan blive til en betydningsfuld relation. Hvordan kan det være, vi knytter bånd med folk vi ikke har mødt? På facebook, på wordfeud, på datingsider, i chatfora? Er det ensomhed, er det ynkelighed eller er det nysgerrighed? Eller er det distancen, vi tænder på?
Vi ved, at kvinden bag brevet har en verden fuld af gode venner og et fantastisk liv, der er rigt på nærvær, relationer og oplevelser. Og alligevel er det en person, hun ikke kender, hun deler tanker med i disse dage. Måske er det drømmen, han repræsenter?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar